sti: historisk mad>  opskrifter  > renæssanceopskrifter >

Renæssanceopskrifter

Lutendranck


Opskriften her på lutendrank er interessant, fordi dette er et af de sjældne tilfælde i opskrifter fra middelalder og renæssance, hvor der angives præcise mængder på krydring og sukkerindhold. Omregnes de til moderne mål, viser det sig, at denne drik, i modsætning til hvad man ellers forestiller sig om datiden smag, ikke er specielt sød. Den er derimod ganske frisk med sin fine velafbalancerede smag af krydderier, især lavet på hvidvin og serveret kølig. Men den kan laves på såvel hvid- som rødvin og kan serveres både kold og varm. I listen af krydderier optræder paradiskorn, som fra middelalderen og frem gennem de næste århundreder var et populært krydderi. De peberlignende korn har den latinske betegnelse Amomum Melegueta og er af ingefær-familien. Det kan være svært at skaffe i dag, men prøv at søge den på nettet. Her har steder, der har specialiseret sig i alt til ølbrygning det somme tider på lager. Smagen er varm, stærk og krydret med bitre toner. Det kan udelades, hvis det ikke kan skaffes, men er absolut at foretrække, da det gør drikken meget mere interessant.


28. Lutendranck at berede.

Disse effterskreffne Species skulle stødis groffve oc formengis.
Rec. Cardemomme 5. Lod.
Ingefer 3. Quintin.
Canel 4. Lod.
Muskater 3. Quintin.
Paradiskorn 1. Lod

Naar mand vil giøre to Støbicken eller otte Potter vijn til Lutendranck / da skal først sættis en Messing Pande paa Ilden/ met to Pund sucker/ oc aff fornæffnde Vijn to Potter der paa slaget. Lad samme Vijn met Suckeret bekomme en opsød. Naar Vijnen oc Suckeret nu siuder / dog giff 8. Lod af fornefnde støtte Species der vdi / strax tagendis det fra Ilden / igiennem en Lutendrancks Pose slaget/ der paa giff de andre 6. Potter Vijn kolde / oc lad en gang 3. eller 4. lecke igiennem samme Pose / indtil den bliffuer klar/ saa er hand beridt. Giffuer du en Skefuld sød Melck eller de huide aff et Eg der vdi / saa bliffver den strax klar

(Anna Weckerin: En artig oc meget nyttelig Kogebog, København 1648).



1 flaske vin, rød eller hvid
90 g sukker

Krydderblanding:
8 g kardemommefrø
1 g tørret ingefærrod eller 1 tyk skive frisk skåret i mindre tynde skiver
6 g kanelstang
1 g muskat
2 g paradiskorn (kan erstattes af mere kardemomme)

Det er nødvendigt at bruge hele krydderier, der knuses groft. Bruger man de almindelige pulveriserede bliver det umuligt at si dem fra vinen. Derfor knuses kardemommefrøene groft i en morter. Brug det hele dvs. både skal og frø. Giv kanelstangen samme behandling. Ingefærroden og muskatnødden rives groft på et rivejern. Krydderiblandingen varmes op med sukkeret og ca. 1/5 af vinen til det koger. Tag det af ilden og lad det stå 5 minutter og trække, hvorefter det hældes gennem en sigte, foret med et viskestykke. Hæld resten af vinen i blandingen og lad det passere gennem sigten med klædet og krydderierne et par gange. Kan serveres varm eller kold, men blev betragtet mest fin som kold.


© De Arte Coquinaria