sti: forside >  opskrifter  > gløgg >


Gløgg

Bearbejdet af Bi Skaarup

I bogen "Nu er det Jul igen", der udkom 1938, introducerede madskribenten Esther Scheel den svenske julepunch for de danske husmødre. Under overskriften Hvad skal vi drikke til Julegilderne? skrev hun:

Hvad mener De for Eksempel om den svenske Julepunch, som kaldes Gløgg? Har De nogensinde dristet Dem til at gaa i Lag med at drikke den? Endsige lave den? Jeg vil paa forhaand betro Dem, at den ikke er for Svæklinge, for det er noget af det mest djævleblændt lumske, jeg har været ude for.
De maa lave den i en sort Gryde, og det første Skridt er at øse en Pilsner ud i den. I det skummende Øl drukner De nu foreløbig et par Stykker hel Kanel, en halv Snes Kryddernelliker, lidt hel Kardemomme og en eller to Haandfulde sunnmaid Rosiner - - det kommer an paa, om det er Dem selv eller Deres Mand, der maaler Rosinerne - - en haandfuld smuttede Mandler, som skal følge efter Rosinerne kan de selv tage Dem af. Naar De saa har sat et Par Stykker Kandiseret Pommeransskal ud at sejle paa de oprørte Vover, øser de 400 g Melis i Suppedasen og giver det hele et raskt lille Opkog.
Saa snart de ser det koge, løfter De det af Ilden og hælder en halv Liter god Brændevin, en halv liter Cognac - - det behøver ærlig talt ikke at være den allerbedste - og trekvart Liter Portvin i den sorte Gryde, der nu dufter som en Skypumpe kommet direkte fra det hedeste Ceylon eller Bagindien, hvor alt hvad der er krydret gror under samme Sol, og den sættes et Øjeblik over Ilden igen, men den maa ikke koge! Nu er nemlig tidspunktet kommet, hvor den i stor triumf skal bæres ind i stuen, hvor der i forvejen er anbragt en Trefod eller et lille Fundament af Mursten paa et tykt Underlag paa Bordet, hvor de smaa Glaskrus til Gløggen står parat. Hele Familien stimler nu aandeløse sammen om Punchebryggeren, som lægger en Staaltraadsrist over Gryden, og med mystiske Besværgelser lægger et stykke Topsukker på Risten, som ikke skal dække hele Gryden - - kun saa meget som den midterste Trediedel. Der skal være Plads til at øse Punchen op paa begge Sider af Risten.
Nu øses Punchen op over Sukkerklumpen, og vi stikker Ild i den. Det gør en fænomenal Virkning at slukke alt Lyset i Stuen, mens Punchen stadig øses op over det svindende Sukkerbjerg, der gaar op i smaa hede, lystige Luer. Og hvis nogen samtidig kan synge gamle Viser, kan vi drømme os mange hundrede Aar tilbage i Tiden. Naar Sukkerbjerget tilsyneladende er gaaet op i Flammer, er Punchen færdig til at serveres. Den øses op i smaa Glaskrus, vi skaaler alle sammen med hinanden, og husk - - at naar De tager den første hede Mundfuld, saa er den sidste lille blaalige Flamme fra Sukkerbaalet, de slipper ned i Deres ædlere Dele! Saadan drikker man altså Jul paa svensk.


Kort tid efter startede Anden Verdenskrig og vi blev besat af tyskerne. Der kom smalhals med sukkerrationering og importen af alkohol stoppede. Det blev derfor ikke før engang i 1950'erne, at der blev overskud til at forsøge sig med den nye svenske juledrik. Men gløggen faldt i danskernes smag sammen med julebukkene, dalarhestene og Luciaoptogene. Den blev en bragende succes i løbet af de kommende årtier, selvom det oftest blev i udgaver, der lå langt fra det oprindelige forlæg med spandevis af dårlig rødvin og diverse tilsætninger af unævnelige ingredienser af tvivlsom herkomst. Men julegløggen har i realiteten opnået en så dominerende position, at danskere kalder alle krydrede vindrikke for gløgg i dag.
Gløggen her skal serveres, som man gør det i Sverige, i små punchekopper, og indtages i små mængder. Brænder man den ordentlig af, er den dog ikke så stærk, som man kunne frygte, når man læser ingredienslisten, men bruger man gode råvarer, smager den besnærende godt, og man bliver god og mild af at drikke den.


Svensk julegløgg

½ mørk juleøl
1 stykke hel kanel
5 kryddernelliker
3 kardemommekapsler
1 lille håndfuld rosiner
1 lille håndfuld smuttede mandler
20 g kandiseret pomeransskal i fine strimler eller tern
50 g melis (den oprindelige opskrift siger 200 g, men det er for sødt, synes jeg)
2½ dl god svensk brændevin f. eks. Renat eller O.P. Andersson
2½ dl brandy eller cognac
3,75 dl Tawny portvin
En klump topsukker som en stor valnød

Øl, krydderier, rosiner, mandler og pomeransskal samt sukker varmes op til kogepunktet i en stort sort jerngryde. Tag gryden af ilden og tilsæt brændevin, brandy/cognac og portvin. Varm det op uden at det når kogepunktet helt igen, og bær forsigtigt gryden ind i stuen til selskabet. Eller endnu bedre saml dem omkring komfuret i køkkenet. Sørg i hvert fald for, at gryden står på et godt underlag og læg en lille metalrist over gryden. Herpå lægges topsukkerstykket.
Sukkerklumpen overhældes nu med den varme punch, som antændes, mens man fortsætter med at hælde punch over, indtil sukkeret er smeltet helt. Den varme serveres nu i små punchkopper med lille hank.


© De Arte Coquinaria