sti: historisk mad >  opskrifter  > brød >

Franskbrød


Hollandsk-Hvede-Brød



Tag et pund Hvedemeel, to Eg, en pegel sød Melk, som skal være lunket, to Skeerfulde Gier, lidet Salt, ælt det til en Dey, lad det staa i en Træskaal ved Ilden en Time, veltildecket med en varm, Servet, at det kand hefvis, ælt det vel paa et Bord, slaa det op, og bag det i en Postey-Pande, strø lidet Meel paa Bunden af Panden, og lad det langsom bagis, lad det icke faa sterck Ild over eller under i førstningen.

Anna Elisabeth Wigant: En Høyfornemme Madames Kaagebog Kiøbenhavn 1703, side 174.



500 g hvedemel
2 æg
2½ dl sødmælk fuldfed og 37 grader
50 g gær
1 spsk. salt

Lun mælken og opløs gæren i den. Slå æggene ud i den og rør det sammen med en grydeske. Tilsæt melet lidt efter lidt sammen med saltet, og hold noget mel tilbage. Når det massen begynder at blive sej, hældes den ud på et let melet bord og æltes med hænderne indtil den er sej og begynder at slippe bord og hænder.

Stilles overdækket til hævning et lunt (20 grader) sted. Efter ca. 1 time, formes dejen forsigtigt til et brød, som efterhæver overdækket ½ time et lunt sted. Snittes og bages 30-40 minutter først ved 140 grader i 10 minutter, derefter ved 180 grader til det begynder at tage farve. Skal være lyst, men sprødt udenpå.


© De Arte Coquinaria