sti: forside >  opskrifter  > 1700-tallet >

Søsterkage

Bearbejdet af Bi Skaarup


250 g hvedemel
10 g gær
¼ l mælk lunet til 40 grader
1 æg
¼ tsk. salt
1¼ dl smeltet smør, afkølet til max. 40 grader
25 g sukat, skåret i tynde stave
25 g syltet citronskal, finthakket
½ tsk. frisk, helt finthakket rosmarin
sukker til drys

Gæren smulders ud i melet og tværes mellem fingrene til der ikke er flere klumper. Den lune mælk blandes i og æggene røres i dejen. Tilsæt saltet, sukaten, citronskallen og rosmarinen og rør dejen godt sammen. Den skal have samme konsistens som en ret tyk klistret pandekagedej. Stil den overdækket til hævning et lunt sted i en time eller til den er hævet til dobbelt størrelse.

Smør nu en form eller en ildfast skål med rette eller udadskrånende sider med smør og drys efter med hvedemel. Hæld dejen i formen og bag ved 170 grader i ca. 40 minutter til den er smukt hævet og brun. Tages ud af formen og køler på en rist.

Når den er blevet kold, flækkes kagen og den drysses med florsukker på skærefladen. Den lægges sammen igen og drysses med florsukker på oversiden. Bør spise når den er nået stuetemperatur.


© De Arte Coquinaria